Praktisk info:

Åbningstider:
Jeg åbner døren med et smil fra kl.8.00 til 16.00 (kl. 16 skal jeg kunne gå ud af døren - så kom 10 min før 😊) mandag til torsdag. Fredag fra kl.8.00 til 15.00

 

Den sidste fredag i hver måned er her LUKKET. 

 


Lur:
Børnene sover i barnevogn på altanen når vejret tillader det, ellers sover de indendørs i deres barnevogn i et mørklagt lokale med vinduer åbne.

Mad:
Alt efter barnets alder vil der ca. kl. 8.00 til kl.8.30 blive serveret grød/brød og frugt.
Omkring kl.11.00 vil der blive tilbudt frokost, det vil være sundt og børnevenligt mad.
Eftermiddagen står igen på grød/brød og frugt.
Jeg tager hensyn til religion, evt. (dokumenterede) allergener og barnets alder når jeg laver madplan. Der vil blive serveret mælk til frokost. 

Hvad skal i have med: 
Barnet får sin egen kurv til skiftetøj. 
Overtøj der passer til årstiden (øv ikke at kunne komme ud pga manglende påklædning).
Bleer til barnets forbrug - kom evt. med en hel pakke af gangen med navn på, så siger jeg til når det snart er tid til opfyldning. 
Bruger barnet sut/nusseklud/flaske skal i tage det med.

 

Indkøring/tilknytning:

Indkøringen er individuelt fra barn til barn. Nogle er hurtigere trygge og klar til at være på egen hånd - andre behøver længere tid til at vænne sig til en ny hverdag uden mor og far. Derfor vil jeg anbefale min. 2 uger, og har barnet behov for længere tid, så hav en plan b parat.

Et utrygt barn som er ked af det, kan IKKE være 8 timer i pasning på en dag. 

Langt de fleste børn er kørt ind på 2 uger, og vil derefter være klar til en hverdag på fuldtid. 

Sygdom:
Syge børn modtages ikke. 
Dit barn betragtes som syg når det har en temperatur på 38 og derover, og/eller dets almene tilstand er så påvirket at det ikke kan følge en almindelig hverdag. Et barn behøver ikke have feber for at være sløj fx kan en voldsom forkølelse også påvirke barnet i sådan en grad det bør blive hjemme.

Barnet skal være feberfri 24 timer før det kommer igen. 


Ved øjenbetændelse (bakterie som virus) skal barnet være i behandling 48 timer og pudsfri, før det kommer igen.
Skoldkopper skal være indtørrede og have skorpe på. Det samme gælder børnesår. dog skal sårskorpen være faldet af før barnet kan modtages.
Ved opkast og diarré, skal der gå minimun 48 timer efter barnet er symptomfri, før barnet kommer igen.

Vaccinationer (1 års) anbefaler jeg at barnet får på en fredag. Oftest kommer gener som feber og hævede ømme lår inden for det første døgn. Derfor modtager jeg IKKE børn dagen efter de er vaccinerede.

Barnet kan meldes syg hele døgnet pr sms. Dog senest kl.6.30. Raskmelding skal ske dagen før senest kl.19 - ellers betragtes barnet stadig som syg den følgende dag og modtages ikke.

Ved egen/egne børns sygdom meldes der lukket senest kl.6.30 (før hvis muligt). Der er ikke pasning under min eller mine børns sygdom. Dog har jeg åbent hvis egne børn ikke er omsorgskrævende i høj grad eller fejler noget smitsomt som fx opkast.

Se i øvrigt sundhedsstyrrelsen anvisninger omkring sygdom på deres hjemmeside. 

www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-hos-boern#

Corona har sin egen side, se venligst denne. 

Kontrakt/opsigelse:
Når i har valgt at få jeres barn passet her, skrives en kontrakt, den kan først opsiges fra den dag kontrakten træder i kraft. Eks. har i skrevet kontrakt med start 1. juli, kan pladsen først opsiges fra 1. juli. Der er løbende måned + 1 måneds opsigelse. Hvis der er børn på venteliste kan opsigelsesperioden afkortes når nye børn har skrevet kontrakt.

Du forpligter dig til at have dit barn her i minimum 4 måneder. Du kan enten rykke din behovsdato så det passer eller takke nej til evt pladser i perioden - uden du mister sin plads på ventelisten.

Når en plads skal opsiges, skal i på kommunens hjemmeside udfylde et ophørsskema, og jeg skal have en SKRIFTLIG opsigelse pr. mail. Opsigelsesperioden på løbende måned + 1 måned, træder i kraft fra den dag begge parter har underskrevet den. 

Bemærk at pladser kan Ikke opsiges i maj og juni, pga min mulighed for at kunne holde ferie i Juli. Kommunen har en opsigelse på 14 dage ifht til at udbetale tilskud.

 

Betaling/pris:
Du/i får et kommunalt tilskud på 7086 kr om måneden, og har en egen forælderbetaling på 4264 kr. (samme takst som en vuggestueplads i kommunenĺ 2022)
Samlet skal i hver måned betale 11.350 kr. (Når pengene er betalt, SKAL I lave en elektronisk kvittering via kommunens hjemmeside, som efterfølgende vil sætte tilskuddet på 7086 kr. retur på jeres konto den sidste hverdag i måneden - bemærk at tilskuddet er bagudbetalt.
Der kan i perioder være mulighed for at have en deltidsplads. Spørg endelig hvis dette kunne være relevant for jer - måske i en opstartsperiode.
Betalingen skal være til rådighed sidste bankdag i måneden. Husk at overfører INDEN kl.16.00 hvis pengene skal være inde dagen efter, eller benyt evt. straksoverførsel.

Du kan læse mere om ordningen/betalingen her:
http://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/institutionsportalen/subsitefrontpage/andrepasningstilbud/privatboernepasning.aspx

 

Planlagt ferie, hellige og fridage:

Da jeg har skolebørn, følger min ferie skolernes.

 

Ferieplan 2022/23

Sommerferie:

D. 18.07.22 - 05.08.22

Efterårsferie:

D. 17.10.22 - 21.10.22

Juleferie:

D. 22.12 .22 - 03.01.23 ( begge dage inkl.)

Vinterferie:

D. 13.02.23 - 17.02.23

 

Ferie/feriedage varsles så vidt muligt minimum en måned før.